Vi vil væk i uge 30

Sommerferiesæsonen er startet, og hver eneste uge i den kommende tid melder kolleger sig ud af arbejdsrytmen, og drager på ferie. Men det sker senere end tidligere. Det fremgår af en ny undersøgelse, TNS Gallup har lavet for Reklamebureauernes Brancheforening.

Heraf fremgår det, at flertallet af de erhvervsaktive danskere starter ferien i uge 28 eller uge 29. Og ferien slutter så typisk to uger senere. "Især i uge 30 vil man kunne opleve, at mange virksomheder arbejder på halv kraft, da hele 51 % af alle erhvervsaktive i alderen mellem 18 og 59 år holder ferie i denne uge" skriver Berlingske Business.

Heri fremgår det også, at kun 5 % af de erhvervsaktive holder ikke deres ferie i ugerne 26-35 – og derudover har 10 % endnu ikke planlagt deres sommerferie. Det er især de selvstændige erhvervsdrivende, som enten ikke holder ferie i perioden eller som endnu ikke har planlagt deres ferie. 51 % af de selvstændige har således enten ikke planlagt eller holder ikke sommerferie i løbet af juni-august.

Skrevet af Webredaktionen