Viking Star døbes på Norges nationaldag

Viking_StarViking Ocean Cruises har modtaget sit krydstogtskib Viking Star, hvilket markerer rederiets officielle indtræden i havkrydstogtbranchen.

Skibet blev overdraget til rederiet ved Fincantieris Marghera værft ved Venedig og sætter 11. april kurs fra Istanbul gennem Middelhavet og Atlanterhavet til Bergen, hvor den officielle dåbshandling skal finde sted.

Den norske stifter og bestyrelsesformand for Viking Cruises, Torstein Hagen, får opfyldt endnu et stort ønske, når Viking Star som det første af tre ens krydstogtskibe tager på jomfrusejlads og døbes i Hagens hjemby.

Viking Cruises hører med sine 52 fartøjer til i eliten blandt flodkrydstogtselskabet og sejler både i Europa, Rusland, Kina og Egypten primært med luksussøgende amerikanske gæster. Med etableringen af Viking Ocean Cruises begiver rederiet sig for første gang ud på det åbne hav.

Klassificeret af Cruise Critic som et ’lille skib’ med balkoner til alle 465 kabiner og med plads til 930 passagerer, har Viking Star mulighed for at gå ind til de fleste havne. Skibet er indrettet med skandinavisk design af det samme design-team, der har sikret flodkrydstogtskibene – Viking Longshops – flere designpriser.

Viking Ocean Cruises gæster for guidede programmer, der præsenterer de havne, som anløbes med gratis udflugter suppleret med forberedende foredrag ombord.