Vinderne kåret i Hvide Sande

Foto PWAWORLDTOUR.COM

Foto PWAWORLDTOUR.COM

Det blev til to tællende sejladser for både herrer og damer da PWA Windsurf World Touren for første gang besøgte Hvide Sande på den jyske vestkyst.

Hos herrerne løb italieneren Matteo Iachino med sejren, på andenpladsen kom franske Pierre Mortefon og på tredjepladsen tyske Sebastian Kördel. Tyskeren havde aldrig før været i Danmark og aldrig før været på podiet i World Touren, så det var en meget glad Sebastian på podiet i Hvide Sande.

Foto PWAWORLDTOUR.COM

Foto PWAWORLDTOUR.COM

Hos kvinderne blev den samlede World Cup vinder i slalom Sarah-Quita Ofring fra Aruba, det var hende tredje samlede World Tour sejr i slalom. Det var en glad Sara-Quita der kunne løfte trofæet, efter en sidste dag hvor forholdene hele tiden var på grænsen til at sejladserne kunne sættes i gang igen..

Stævnet i Hvide Sande blev afblæst ud på fredag eftermiddag og sejlerne givet fri for sidste gang.

PWA World touren i Hvide Sande blev afholdt i samarbejde mellem: Sport Event Denmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, Holmsland Klit Turistforening og Ringkøbing Fjord turisme