Vinterferie på HEART

Foto: Michael Møllegaard Jakobsen.

Foto: Michael Møllegaard Jakobsen.

Herning Museum of Contemporary Art er klar med et program for hele familien, hvor børn eksperimenterer med farver og lærreder og udstillingerne besøges på guidede ture, hvor man blandt andet kan opleve det nye værk af Per Kirkeby

I familieværkstedet kan børn og barnlige sjæle få chancen for at blive kunstnere for en dag og kreere egne mesterværker. Værkstederne åbner den 9. februar og kickstartes af en guidet inspirationstur i udstillingen.

Den 12. og 16. februar kan man komme helt tæt på store kunstnere som Piero Manzoni, Paul Gadegaard og andre ikoner fra den danske og internationale kunstscene. Et stort værk af Per Kirkeby har netop indtaget sin plads i Super 100- udstillingen, og guiderne er ivrige for at fortælle, hvad der gemmer sig bag de mange lag af farver.