Visa-problemer koster EU milliarder

Tallene stammer fra en undersøgelse, der er gennemført af den europæiske sammenslutning af turoperatører, ETOA, som fastslår, at problemer med visa-udstedelse afskrækker potentielle turister fra de større vækstmarkeder.

 

Undersøgelsen er gennemført i sommerens løb med fokus på de lande, hvor borgerneskal have visa for at besøge EU og selv om Kina anses for at være Europas vigtigste vækstmarked, har 26% af alle potentielle turister opgivet deres visum-ansøgninger på grund af bureaukrati.

På trods af nye retningslinjer fra april er der stadig betydelige problemer, som ud over Schengen-landene også berører lande som Storbritannien og Irland.

 

Der er 15 lande, som er dækket af ordningen med fælles Schengen visa. Ud over Danmark er det Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig,

Skrevet af Flemming Juul