Visit Denmarks formand fortsætter ikke

Der har været meget tvivl om et formandsskifte var på vej i Visit Denmark efter, at den administrerende direktør Dorte Kiilerich måtte fratræde på grund af YouTube videoen med Mor Karen, som søgte en far til sit barn. En ren spin historie.

 

Det var ventet, at der skulle træffes en afgørelse i ministeriet senest i maj. Derefter blev målstregen sat med udgangen af juni – uden at der skete noget. Erhvervsminister Brian Mikkelsen ser nu ud til at have udskudt en afgørelse om ny formand til august.

 

I hvert fald kan man nu på organisationens hjemmeside se, at Georg Sørensen (foto), der også er adm. direktør for Herning Messecenter, har meldt fra på grund store udviklingsopgaver i det aktive center i Herning. Han har indvilget i at fortsætte til en ny formand er fundet.

 

Flere kendte erhvervsnavne har været nævnt som mulig efterfølger, fordi organisationen for alvor skal ud over stepperne i nyt regi med hovedvægten på markedsføring af Danmark som turistland. Endnu har det ikke givet resultat. Noget af den ny formands første opgaver bliver at få valgt en ny adm. direktør for en organisation, som i den grad har stået for skud.

 

 

Skrevet af redaktionen