You can keep your shoes on

Det mest irriterende, er at folk skal tage skoene af.  Det skal de fortsat i mange lufthavne, når de skal nå frem til flyene. Det kræver ekstra tid. For pigerne er en vinter med lange støvler på, før de skal ud at flyve, altså ikke nem. Sådan siger passagererne i flere forbrugerundrsøgelser.

 

Transportation  Security Administration, i daglig tale TSA, er ved at få øjnene op for mulighederne. "Ved at lade folk beholde skoene på, får vi mulighed for fokus på andre sikkerhedsdetaljer, " siger TSA´s talskvinde.

 

Hun kunne være kommet en tur til København, hvor man meget længe har haft apparatur til også at scanne skoene – mens de er på folks fødder.

 

Langsomt, uendeligt langsomt kommer også USA med. Samtidig sagde TSA i den forløbne uge, at man vil købe 100 scannere til lufthavne i USA af anden generation. De skulle være sikrere.

 

I Orlando prøvede man at teste en maskine, som også scannede sko –  på fødderne. Efter syv måneder blev scanneren fjernet igen, fordi test viste, at for mange bombedele og andre våben, kunne komme igennem testen. Samtidig irriterede det voldsomt med alarmetoner, fordi der er metal – i sær i kvinders sko.

 

Det hele begyndte i 2001 fordi en flypassager Richard Reed tilsyneladende havde eksplosive stoffer under skoene på en tur fra Paris til Boston.

 

Amerikanerne ser nu frem til dagen med den længe ventede besked: "You can keep Your shoes on".

 

Indtil da kan de altid slå et slag omkring København.

 

Skrevet af Ejvind Olesen