Mindre lavprispres på SAS

Både i Danmark og Norge mindskes lavprisselskabernes pres på SAS. I Norge er det lavprisselskabet Norwegian, der ovenpå et stort kvartalsunderskud har erklæret priskrigen for overstået, og i Danmark er der nye toner på vej fra konkurrenten Maersk Air. Således siger selskabets direktør, Finn Øelund, at Maersk Air prismæssigt vil følge med ”til en vis grad”, når f.eks. SAS hæver sine priser, sådan som det skete for nylig. Øelund afviser dog generelle prisstigninger men siger, at priserne justeres rute for rute, og lægges i forhold til, hvad konkurrerende selskaber på de samme ruter tilbyder.
(Børsen d. 26.08.2004)

Skrevet af