46.660 besøgte feriemessen

”Det var en hektisk og fremragende weekend. Jeg mener ikke, at vi før har haft en messe, som er gået så godt. Jeg besøgte alle udstillere og har aldrig oplevet så god stemning. Vi endte med 46.660 besøgende – en lille fremgang fra 46.124 i fjor, og i år havde vi endda hævet entreprisen 10 kroner.”



Det sagde projektleder Margit Geil søndag aften til Take Off efter afslutningen af Danmark største feriemesse, som blev afviklet i weekenden i Bella Center med 700 udstillere fra 43 lande – hertil kom 100 på den sideløbende campingmesse.



Eneste lille klage – som Take Off fangede fra udstillerne – var, at de tre timer fredag formiddag til fagbranchen er for lidt.



Ellers var der bl.a. glæde over nyskabelserne på feriemessen: ”Forkæl dig selv,” Krydstogt samt USA-standen, som havde 15 udstillere, næste år håbes også på udstillere fra amerikanske leverandører. Til gengæld var der bred enighed om, at det ikke var nogen god idé med Visit USA-seminariet i forbindelse med rejsemessen.



Mange udstillere havde også salgsmappen med på Bella Center. I følge Bella Center fik fx. Dansk Vestindien solgt 200 rejser, charterbureauet Bravo Tours, som lige har åbnet i København, melder også om en rigtig god udstilling med stort salg, samme melding kom fra det lille bureau Top Tours med speciale i Thailand og flysamarbejde med Singapore Airlines.




”Vi havde ikke mange kataloger tilbage om søndagen, og jeg har godt nok talt med mange besøgende her i weekenden,” siger Lene Bugge fra Mastertravel i Randers, der hører under Check Point Travel, til Take Off.



PAKKEREJSER TIL BEIRUT




Blandt nyhederne på messen var, at rejsebureauet Williams World Travel fra Frederiksberg nu vil bruge Snowflakes’ nye rute til Beirut til pakkerejser til ”Mellemøstens Paris.”



FERIE 05 AFVIKLES NÆSTE ÅR DEN 28.-30. JANUAR.

Skrevet af