SAS bør snart skille sig af med Spanair

Egentlig skulle SAS allerede i foråret have solgt sit spanske datterselskab Spanair, der er midt i en kamp for livet på det hårdt pressede luftfartsmarked, men det er endnu ikke lykkedes at finde en køber.

Nu gælder det om at finde en køber så hurtigt som muligt for at sikre en fornuftig pris, vurderer Lars Heindorff, som er analytiker i ABG Sundal Collier.
”Det er beskæmmende at se, hvordan det er gået Spanair. Hvis det fortsætter sådan, skal SAS snart til at binde penge i halen på Spanair,” siger Lars Heindorff.
Det spanske luftfartselskab mere end halverede sit resultat før skat i årets trredje kvartal til 160 mio. svenske kroner mod 345 mio. svenske kroner i samme periode året før. I de første ni måneder af 2007 har selskabet mistet 91 mio. svenske kroner mod et overskud på 272 mio. svenske kroner i samme periode sidste år.

”Med de konjunkturer, der er nu, og den afmatning, vi ser i markedet, så må man vente på, at der er den rette balance i markedet mellem tid og pris, men vi har tid til at vente på frasalg af Spanair,” sagde SAS’ topchef, Mats Jansson, på et pressemøde i Stockholm i går. Koncernchefen håber dog på, at forbedret indtjening i Spanair kan resultere i et salg i første halvår af 2008.

(Børsen, d. 9. november, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.