SAS har 50 % af baltisk flymarked

SAS-satsningen på at blive dominerende i Baltikum ser ud til at lykkes, i hvert fald hvad angår markedsandele. Således kan amerikanske nyhedsbureauer fortælle, at SAS’ markedsandel i Baltikum nu er på 50 % at al passagerfly trafik, hvis man medregner såvel Air Baltic som Estonian Air, hvor SAS sidste år købte 49 % af aktierne. Dermed synes SAS at have lagt stor afstand til konkurrerende Finnair, som gennem datterselskabet Aero Airlines ellers også forsøger at blive en storspiller i baltisk lufttrafik.


SAS-medejerskaberne i Estonian Air og lettiske Air Baltic har ikke ført til, at det skandinaviske flyselskab også har søgt ejermæssig indflydelse i Lithuanian Airlines. Til gengæld har Air Baltic for nylig annonceret, at man vil flyve fra Lithauens hovedstad Vilnius til København, Hamburg, Berlin, Köln og Dublin fra starten af juni. Senere på sommeren følger det lettiske flyselskab op med ruter til Helsinki, Oslo, Wien og Warszawa.


(20.05.2004)

Skrevet af