SAS øger på Polen

Fra 28. marts bliver det igen muligt at flyve med SAS til Krakow i det sydlige Polen. Fire gange om ugen vil ruten blive serviceret med et propelfly af typen Dash 8. Samtidig øger SAS antallet af afgange til havnebyen Gdansk og hovedstaden Warszawa til fire daglige afgange.



Københavns Lufthavnes chef for Airline Relations, Trille Tang Dalsgaard, mener at de nye frekvenser betyder at flere polakker vil vælge Københavns Lufthavn som transferlufthavn til USA.



”I 2002 startede 11% af passagererne ombord på de direkte ruter – fra København til USA – deres rejse i Polen. Udover Sverige, Norge og Tyskland er det polske marked et vigtigt ’feeder-marked’ for USA-ruterne ud af København. Derfor ser vi meget positivt på, at SAS øger deres antal af flyvninger til Polen. Det giver samtidig polakkerne mulighed for at benytte sig af det store udbud også af andre oversøiske ruter i Københavns Lufthavn,” siger hun og tilføjer, at i indbyggertal er den næststørste polske by i verden Chicago – hvortil SAS har daglig afgang fra København.




Skrevet af