Den Gamle By får topkarakter

Den Gamle By i Århus er en attraktion ”af helstøbt værdi” og derfor er den blevet tildelt fem stjerner af Dansk Standard og foreningen Danske Turist Attraktioner, som repræsenterer den samlede danske turistbranche.
Ifølge Dansk Standard er Den Gamle By det første museum, der får topkarakteren fem stjerner. Denne karakter er kun tidligere givet Tivoli og Legoland.
Den Gamle By er dog tidligere blevet hædret med topkarakter af den internationale Guide Michelin, ligesom den i år er kommet med på listen over verdens 1.000 største seværdigheder, som bl.a. omfatter Notre Dame-kirken i Paris og Guggenheim-museet i New York.
(Jyllands-Posten, 2/8)

Skrevet af