Turistmordere jages af Københavns politi (OPDATERET)

Politiet i København har anholdt to indvandrere på 16 og 17 år fra Nørrebro. De mistænkes for natten til lørdag at have angrebet en 19-årig italiensk turist med talrige knivstik. Den unge mand døde søndag af sine kvæstelser. De to anholdte nægter sig skyldige.



Den italienske teenager var blot nogle timer tidligere samme aften kommet til Københavns Hovedbanegård, hvor han ville gøre stop under sin interrailrejse til Nordkap. På Nørrebro blev han af ukendte årsager angrebet ved Blågårdsgade af to indvandrere.



Gerningsmændene stak flere gange turisten i maven og ryggen. Først da forbryderne trak sig tilbage mod Blågårds Plads-kvarteret, kunne vidner hjælpe den hårdt sårede. Inden han sank om fortalte han, at angrebet var et led i et røveri. En lægeambulance var hurtigt fremme, hvilket i første omgang reddede hans liv. Men Rigshospitalet kunne trods en intensiv indsats ikke holde liv i ham.



Medlemmer af hans familie rejste i hast til Danmark og var ved hans side, da han døde, oplyser politiet. Italiens ambassadør har udtalt sin tak til befolkningen på Nørrebro og København, som har lagt blomster og opsat lys ved drabssstedet.



I sidste måned fik Spanien masser af dårlig medieomtale i Danmark efter en spansk politimand gennemtævede en 18-årig dansk turist – voldsorgiet blev videooptaget af en anden turist. Den spanske udenrigsminister har undskyldt og politimanden er blevet suspenderet.




Endnu er der ingen meldinger om omfanget af omtalen af drabet i København i de italienske medier.

Skrevet af