Reserver en plads i køen

Næppe havde SAS præsident Mats Jansson forleden på et møde i Oslo meddelt, at SAS langt om længe har fået en aftale med Gardermoen om en Fast Track som i København og Stockholm til hurtig gennemgang for business kunder, før TSA, den amerikanske sikkerhedskomite, barslede med et utraditionelt forslag.



Ligesom golfspillere kan ringe eller maile og reserve plads, skal flypassagerer kunne reserve plads i sikkerhedskøen. “Ja, tak. Jeg vil gerne gennem køen kl. 14,30.” Der vil samtidig blive en form for betaling. Enten pr. gang eller på abonnementskort.



De pågældende må nok regne med at ankomme en halv time før normalt. Til gengæld er de sikret mindre ventetid i lange rækker af passagerer, som skal gennem skærsilden med deres plastposer.



Forslaget modtages imidlertid med skepsis af flyselskaberne. Businesskunder har i flere lufthavne særlige hurtige gennemgange. Slet ikke som hos SAS, men noget i den retning.



I Newark er der meget fin adskillelse ved første forhindring mellem business class og turistklasse. Når man nærmer sig scannerne smelter det hele sammen til èn kø – og så er man lige vidt.



En talsmand for Indianapolis lufthavn siger det klart. ” Ideen er ubrugelig. Erhvervslivets kunder er i forvejen grundig trætte at skulle være i lufthavnen længe før afrejsen. De vil bare hurtigt frem og har rigeligt at gøre med at få en flybillet, der kan bruges på det tidspunkt, de skal rejse.”

-ejv


Skrevet af