Slut med papirbilletter til flyet


Fra 1. juni 2008 er det – stort set – slut med at få udleveret en printet billet, når man skal flyve. Flyselskabernes organisation IATA, hvis medlemmer står for 94 % af al flytrafik i verden, har nemlig besluttet at afskaffe papirbilletten, som erstattes med den stadig mere udbredte elektroniske billet.

Allerede i dag rejser 84 % af alle flypassagerer på elektroniske billetter, og af de flyselskaber, som ikke er medlemmer af IATA har flere da også for længst introduceret det elektroniske billetsystem. Det gælder bl.a. lavprisselskaberne Ryanair og EasyJet.

Ifølge IATA vil besparelsen på helt at opgive de printede billetter være omkring 50 kr. pr. passager,  og på verdensplan vil der skulle fældes hele 50.000 træer mindre, fordi der ikke skal printes flybilletter.

Skrevet af