Debat: Ny formand og koncernchef i SAS mener vi er de sorte får.

Det er helt utroligt at vi skal høre om strejker fra jer to. I august havde vi et pressemøde med vores koncernledelse, John Dueholm og Mats Jansson og fra de fagliges side Nicholas Fisher og Kell Bidstrup som repræsentere alle faglige i Københavns lufthavn.



Vi gav en garanti på at vi ville bekæmpe alle overenskomststridige arbejdsnedlæggelser 100 %, dette har vi holdt indtil nu. For min egen klub kan jeg sige , vi har ikke haft nogle strejker de sidste fem år.



De eneste der har strejket er piloterne og kabine personel, som pudsigt nok er de eneste der forbliver i SAS.



For 18 måneder siden under koncernchef Jørgen Lindegaaard, var SGS en kernevirksomhed som var utrolig vigtigt for SAS, nu er der kommet en ny chef som mener vi er SAS sorte får.



Vi er blevet pint og plaget igennem seks år med besparelser på flere hundrede millioner i vores afdeling, alle i SGS har stillet op og har arbejdet hårdt, for at vores SAS skulle overleve, er takken så et spark ud af selskabet, fordi ledelsen i min verden ikke har magtet at lede firmaet.



Jeg syntes de herrer skulle stoppe nu med alt deres snak om strejker, for at sikre freden og gå med ind i at få diverse besparelser igennem, for at vi kan få rettet op på SAS i fællesskab.



Alt andet er at pisse på medarbejderne, det er trods alt ikke os der er skyld i div. kartelsager, Q 400 problemer, opkøb af andre selskaber og en for mig dårlig strategi.



Med venlig hilsen

Kell Bidstrup

Formand

Ekspeditionsarbejdernes klub






Skrevet af