EU udvider milliardgaranti til Femernbro

Hvis en ny bro mellem Danmark og Tyskland giver underskud, er EU klar til at skrive en check, der skal dække de røde tal på bundlinjen.



Det er Den Europæiske Centralbank, der er parat til at stille en indtægtsgaranti de første fem år, efter at en ny Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland er blevet en realitet.



Ifølge Anne E. Jensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er det en del af et løfte, som EU’s transportkommissær Jacques Barrot har givet på et møde med transportminister Flemming Hansen (K).



“Det betyder, at Femern-forbindelsens økonomi vil blive bedre. Vi kender det fra Øresundsbroen, hvor trafikken svigtede de første år. Det samme kan man risikere, når man bygger en Femern-forbindelse. Så det sker for at sikre sig mod den risiko, der er, for at der kan gå lidt tid, før der kommer et overskud,” siger Anne E. Jensen (V) til Ritzau.


Skrevet af