La Santa havde skaffet ekstrafly til efterårsferien. Men alle 211 ekstra pladser på ekstraflyet blev revet væk så hurtigt, at marketingafdelingen ikke nåede at reklamere for det!
Ekstraflyet fra MyTravel Airways supplerer de to ugentlige afgangen fra hhv. Billund og København. I alt sender Club La Santa 536 gæster til Lanzarote i uge 42.
Trods 400 lejligheder på Club La Santa er det begrænset, hvor mange danskere, der kan sendes af sted. De to andre hovedmarkeder, Tyskland og England skal også tilgodeses.
I februar 2006 blev nyt Wellness Center til 12,5 mio. kr. taget i brug. Club La Santa har over 25 sportsfaciliteter.
Ca. 45.000 gæster besøger årligt La Santa – heraf ca. 16.000 på tre ugentlige fly fra Kastrup og Billund.
La Santa vil investere 150 mio. kroner i flere lejligheder og faciliteter. Og det skal nok blive flot; Henning Larsen, der bl.a. har tegnet Terminal 3 i Københavns Lufthavn og Københavns operahus, er også arkitekten bag den kommende udvidelse af Club La Santa.
Der er afsat 150 mio. kr. til at bygge; pengene dækker foruden det nye lejlighedskompleks bl.a. også en swimmingpool, restaurant og ekstra sportshal.
La Santa har over 50.000 årlige gæster, primært fra England, Tyskland og Danmark og en gennemsnitlig belægning på 90-95 %. De kommende 75 nye lejligheder skal supplere de nuværende 400 med 1.100 senge.
Tagget med: Club La Santa Københavns Lufthavn