Islandsk kapital klar til flyeventyr i Sverige

Fly Me har flere gange været på falittens rand som svensk indenrigsselskab i konkurrence med SAS, men nu skal det være anderledes.

Selskabet har fra i dag 20 procent islandsk kapital i ryggen, og ifølge dagbladet Børsen er man fra næste år klar til opkøb af andre lavprisselskaber.



Allerede nu planlægger Fly Me 12 nye ruter ud af Gøteborg til europæiske destinationer, og det kan blandt andet gå ud over både SAS og Københavns Lufthavn.

Således siger Fly Me’s bestyrelsesformand: “Vi kan trække noget trafik fra København, men grundlæggende forventer vi at skabe ny trafik ud af Gøteborg. Mange i lokalområdet har helt valgt at lade være med at flyve, fordi det har været for besværligt at tage turen til København eller Stockholm.”

Han vil ikke afvise at opkøb af andre selskaber som Flynordic eller Norwegian kan komme på tale. “Vi forventer et til tre opkøb i nærmeste fremtid,” siger Björn Olegård.



Fly Me’s nye salgsdirektør er i øvrigt Johannes Georgsson, tidligere direktør for SAS i Island og også en af grundlæggerne af Iceland Express.

Skrevet af