SAS ansætter kinesiske kabinefolk

I går blev SAS Danmark og CAU, kabineforeningen, enig om at ansætte to kinesiske stewardesser og stewarder på hvert fly mellem Bejing/ Shanghai og Skandinavien. Det kinesiske personale bliver ansat efter lokal overenskomst og med Kina som udgangspunkt for deres tjeneste.



“Selv om det i medierne har set anderledes ud, har vi haft en løsningsorienteret dialog med CAU om dette. Nu har vi underskrevet aftalen. Og det betyder jo, at begge parter er enige. Det er jeg tilfreds med, ” siger adm. direktøren for SAS Danmark, Susanne Larsen.



Der er samtidig givet håndslag på, at lokalt ansatte kinesere flyver efter de til enhver tid gældende skandinaviske myndighedsregler.



Det ligner den totale overgivelse fra kabineforeningen, som for ikke så længe siden fastlog, at de ville kæmpe til det sidste for at forhindre en sådan løsning.



Da vi her for nogle uger siden i quick poll spurgte læserne om det er i orden, at SAS ansætter kabinepersonale på kinesiske kontrakter, svarede 68 procent ja og kun 32 procent nej.



Flertallet har nu fået ret.

Skrevet af