Sterling ind i dansk indenrigstrafik til lavpris

Ved 9-tiden i dag afgik det første Sterling fly fra Indenrigsgården i København med kurs mod Aalborg for at markere et nyt tiltag fra Sterlings side med premiere 18. september.



Tre gange om dagen i hver retning sættes Sterling fly ind mellem København og Aalborg, og prisen starter med 260 kr. hver vej, inklusive afgifter. Samtidig bliver det også startskuddet på lavprisflyvning fra Aalborg til udlandet. Der bliver daglig afgang til London Gatwick og ugentlige afgang til Malaga.



“Det er kun begyndelsen,” siger kommercielt direktør Stefan Vilner til Take Off, kort før afgang. “Vi vil gerne være med til at gøre Aalborg til et knudepunkt for vores trafik i den del af Jylland. Når vi samtidig kan starte indenrigsflyvning til en fornuftig pris er det på grund af, at den danske passagerafgift er ved at falde væk. Vores priser ligger langt under SAS.”



Der bliver morgen- og aftenafgange på Aalborg-ruten. Der hvor behovet er størst, og Sterling regner også med at få fat i forretningsrejsende med de attraktive afgange.



H.B.


Skrevet af