Kommentar mandag

I den politiske debat bruges ofte et låneudtryk fra den kriminelle verden. Der tales om ”den rygende pistol”. Dvs. det endegyldige bevis på en forbrydelse. Mordvåbnet et fortsat til stede med stank af krudtrøg. På cafeer og restauranter vil temaet fremover blive den ”rygende cigar”. Dokumentationen for at nogle skulle have overtrådt et forbud mod at nyde tobak på ulovlige steder.



Når vi konstaterer en lovovertrædelse, skal vi ringe til politiet.



Hvad skal restauratøren gøre, når en gæst uanfægtet tænder sin pibe eller tager en smøg mellem retterne. Skal politiet tilkaldes og skal den formastelige køres bort i salatfadet som en almindelig vaneforbryder eller voldsmand fra det københavnske natteliv.



Og hvad med bevisbyrden. Hvor mange sug på cerutten skal enkefru Jensen nyde, før hun har overtrådt anti-ryge lovgivningen.



I dansk ret kan man jo straffes ved at have til hensigt at begå en forbrydelse. F.eks. hvis politiet kan bevise, at nogle kriminelle har planlagt en terrorhandling eller et bankrøveri, når man sidder i en stjålen bil med elefanthue og oversavet jagtgevær.



Hvis restaurantgæsten nu medbringer et foderal med dagens tre cigarer og en pakke husholdningstændstikker – og måske endda har lagt det frem på bordet – er rygerens ulovlige hensigt dermed bevist i lovens forstand?



Tidligere rygere bliver ofte de mest fanatiske anti-rygere. Mange lider med skavanker i lungerne, der kan gøre røg generende. Det er vel det, der ligger til grund for dette indgreb i den personlige frihed, hvis omfang man kun kan gisne om, hvis sundhedsministeren ikke havde været liberal ideolog og en varm fortaler for individets rettigheder.



I Storbritannien har de fundet løsningen på problemet med at sikre, at bargæsterne ikke formaster sig til at tænde en smøg.



Civilklædt og hemmeligt politi!



Vi kender princippet fra butiksdetektiver, der ligner forholdsvis almindelige kunder i supermarkederne, og som afslører, når den enlige mor formaster sig til at putte en mørbrad i inderlommen eller den unge studerende ikke har råd til at betale for den hummer, som han vil servere for sin udkårne om aftenen.



Butikstyven bliver trukket ind på bestyrerens kontor, politiet tilkaldes og vedkommende får en bøde og bliver registreret i strafferegistret.



Skal restauranter og værtshuse også have skilte med, at rygning anmeldes til politiet?



Skal værten luske ud i køkkenet og med hviskende stemme tilkalde ordensmagten, så man kan få gjort kål på de 80-årige tvillingesøstre, der finder deres damecerutter frem fra tasken, som de har gjort i en menneskealder – og måske skal man gribe ind, før ”forbrydelsen” begås.



Eller skal vi have de civilklædte betjente i cottoncoat til at diskret at hænge ved bardisken med camoufleret drink, der kun indeholder tonic, mens de sikrer sig, at ingen overtræder den ny lovgivning?



Ja lad os se. Selv en fhv. ryger med lungekvaler og alskens dårligdomme må i denne stund citere Poul Schlüter.



”Det kan gå op – jaaa – det kan gå ned – joooh. Men det skal nok gå!

Skrevet af