Lufthansa vil være madleverandør til DSB

Tyske Lufthansas cateringforretning, LSG Sky Chefs, vil ikke længere nøjes med at levere mad til flyrejser. Cateringvirksomheden har fået de svenske jernbaner i kundekartoteket, og DSB kan blive den næste.
LSG Ske Chefs har undersøgt mulighederne i nordiske og østeuropæiske lande. ”Efter aftalen med svenske Statens Järnväger vil vi klart se på andre muligheder. Indtil videre har vi ikke haft tid til andre endnu. Senere tager vi kontakt til DSB samt andre jernbaneoperatører – også i Østeuropa,” siger LSG Sky Chefs nordiske chef, Morten Andreasen.
DSB er interesseret i at tale med cateringvirksomheden, men togpersonalechef Søren Rolf Hansen tror ikke på, at DSB outsourcer hele forretningen.
(Børsen, 3/5)

Skrevet af