Sådan levede og døde Maersk Air

Der er både helte og skurke i enhver god roman. Sådan er det også i bogen Luftens Helte, skrevet af forfatteren Søren Ellemose, og den er god at få forstand af, hvis man interesserer sig for flyvningen og dens historie.



Forfatteren tænker givetvis mest på helte og ikke så meget på skurkene, men de er flittigt omtalt alligevel. Uden en klar definition af, hvem der er hvem. Men, vi kommer også hele kartelsagen med Maersk Air og SAS som skurke igennem, og den har undertegnede sin helt egen mening om, hvilket også fremgår af anmeldelsen i den ny udgave af Take Off.



Der var undervejs både i SAS og i Maersk Air nogle rigtige bureaukrater og kludremikler, ellers var det aldrig gået så galt.



Søren Ellemoses helt er uden tvivl fhv. adm. direktør i Maersk Air, Bjarne Hansen og givet er det, at uden ham var flyselskabets historie blevet meget kortere. Men det kan ikke skjules, at historien om flyselskabet afslører en lang række fejl begået af A. P. Møller Koncernen på Esplanaden, som næsten beviser, at lige så dygtig man er til at drive skibsfart, ligeså dårligt står det til med luftfart.



Kulminerende til sidst med at forære – eller give penge – for at komme af med Maersk Air til eventyrerne fra Island i Sterling. Det endte også med at koste Sterling livet.



Læs bogen og læs anmeldelsen i Take Off.



-ejv

Skrevet af