SAS omdirigerer trafikken

”Vi er bange for, at der kommer en konflikt, og vi har mange urolige kunder som ringer til os”, siger pressechef i SAS Ulrika Fager til di.se.

”Pinseferien nærmer sig. I morgen kommer parterne med deres endelige beslutning, og vi kan mærke, at der er rigtig mange, der ikke kan planlægge deres ferie, og vi føler, at vi må gøre noget for at hjælpe”.


SAS er som konsekvens af strejketruslen begyndt at ændre på billeter, der gælder mellem den 25. og 29. maj.

”Det bliver muligt at ændre i billetten, så den gælder fra i dag og frem til den 31. august, ligegyldigt hvilken type billet, du har købt”, siger Ulrika Fager, der anbefaler de hårdt trængte SAS-kunder at ringe til et SAS-kontor for at ændre billetten.

For afgange mellem Sverige og Danmark kommer en strejke til at betyde, at halvdelen af flyvningerne bliver aflyst. Alle de interkontinentale ruter ud af Sverige flyves som planlagt.

Skrevet af