Vi producerer 25 procent mere end piloterne

Det er ikke just den mest venlige omgangsform, der hersker hos SAS for tiden, selv om både kabinepersonalet og piloterne har givet tilbud om forhandling for at opnå besparelser i det trængte flyselskab.



CAU, kabineforeningens bestyrelse omtaler pilotbesparelserne således på forbundets hjemmeside:



“Af artiklen i Berlingske Tidende om pilotbesparelser er det vores opfattelse, at det der omtales, ikke er et tilbud, der er givet i forbindelse med den igangværende besparelsesplan, men en del af en forhandling om helt andre projekter.



Uanset om det ene eller det andet er korrekt, producerer kabinen ca. 25 procent mere end vore piloter, målt i bloktimer – så de har meget at give af.”



Senere fortsættes der: “Situationen bliver ikke lettere af, at SAS næsten dagligt kommer med udspil, der går vore medlemmer imod.



At vores modpart agerer tåbeligt, betyder ikke, at vi behøver at gøre det samme. Vi vil agere nøgternt og ansvarsfuldt i forsøget på at bevare og forsvare det danske kabinepersonales arbejdspladser i SAS.”

Skrevet af