SAS-chef lægger låg på CPH-afgiftsdebat

SAS-chefen kom dermed indirekte med en forklaring på, hvorfor avishistorierne om den fremtidige afgiftsstruktur blandt flyselskaberne i Københavns Lufthavn, mere eller mindre er forstummet. Lindegaard sagde: ”Jeg giver mig ikke af med at udstede trusler offentligt. Men det er klart, at man i en virksomhed må foretage nogle valg. Københavns Lufthavn afgør selv, om de vil have point-to-point trafik eller transfer trafik eller begge dele. Men SAS vil også foretage et valg, baseret på hvad Københavns Lufthavn finder frem til”.

Lindegaard vurderede, at de rejsende i dag i mindre grad er indstillet på at rejse i transit end tidligere, og han tilføjede at vurderingen af København som hub også skal ses i lyset af tilsvarende drøftelser med hovedlufthavnene i Sverige og Norge.

Debatten om prissætningen for flyselskaberne i CPH eksploderede i forrige måned i medierne, da ledelsen i lufthavnsselskabet fremlagde et nyt forslag, som indebar en fordyrelse for flyselskaber med meget transfer trafik, og til gengæld en prisreduktion på point-to-point trafikken. Forslaget, som i sin oprindelige form ville have kostet SAS millioner, forhandles endnu mellem parterne, men nu altså udenfor avisernes spalter.

Skrevet af