Rekordår i dansk hotelbranche

Den danske hotelbranche fik i 2007 sit bedste år de seneste seks år. Nettoresultatet efter skat blev 302 mio. kr. for de 155 hotel-driftsselskaber i MBA’en Ole Egholms netop udgivne hotelanalyse på over 100 sider for 2007. Væksten for branchen blev 9 %, markant over den generelle samfundsudvikling.



Det er dog ikke fordi, at hotelbranchen er særlig profitabel. Egenkapitalforrentningen på 10 % er beskeden, men dog bedre end de 7 % i 2006.



Gennemsnitslønnen i hotelbranchen, målt som samlede omkostninger per ansat, var 334.000 kr. i 2007.



Analysen indeholder regnskaber for 155 hotelselskaber med 248 hoteller og 26.740 værelser. Den over 100 sider lange analyse koster 4.000 kr. plus moms.



Analysen omfatter alle danske hoteller og konferencecentre med mindst 40 værelser, 312. Den analyserer virksomhedernes seneste regnskaber og kombinerer med markedsinformationer, værelser, stjerner, beliggenhed og ejendomsvurdering.



Kun hvert tredje hotelselskab oplyser sin omsætning. Men det afholder ikke Ole Egholm og hans tro væbner, Inger Poulsen, i at estimere de manglende tal for de selskaber som ikke er åbensindede nok.



Analysen har blandt meget andet en oversigt over “top 10” blandt de bedste og værste præstationer i hotelbranchen, “millionærlisten” over branchens rigeste.



Og selv om hovedparten af de omtalte hotelselskaber er medlem af Horesta, fortsætter hotelerhvervets arbejdsgiverorganisation, Horesta, sin barnlige boykot af enhver omtale af Ole Egholm og hans analyser… Dét får også en omtale i analysen.



Hotelanalysen, der koster 4.000 kr. plus moms, bestilles via: ole@danskbrancheanalyse.dk



HB

Skrevet af