Kæmper om det nordiske hotelmarked

I Danmark er Scandic største hotelkæde med 21 hoteller. Lige i hælene følger Choice Hotels med 17 hoteller. Hvor Scandic har sine hoteller geografisk spredt over hele landet, er halvdelen af Choice-hotellerne i hovedstadsområdet.



Slaget om det danske hotelmarked foregår i København. Men i København er der store vækstplaner hos Arp-Hansen, Inter-Continental samt Bella Center, der alle er i gang med store hotelprojekter.



“Danmark er et svært marked for kædedrift,” siger direktør Martin Creydt fra Scandic-hotellerne ifølge Travelbroker.dk



Hotelmarkedet i Danmark vurderes som værende meget fragmenteret med mange uafhængige og individuelle hoteller, hvilket betyder, at de internationale kæder næsten udelukkende fokuserer på København.



Choice afviste tidligere i år en sammenlægning med Scandic.



Scandic-hotellerne i Danmark er de seneste måneder blevet mere synlig i det danske mediebillede. Det er sket efter Jens Mathiesen skiftede jobbet som salgs- og marketingsdirektør i netop Choice-kæden ud med stillingen som adm. direktør for Scandic i Danmark.



Choice-kæden har endnu ikke – fire måneder senere – oplyst om en eventuel afløser for Jens Mathiesen.

Skrevet af