Lukker endnu en rute til mellem USA og Europa

Northwest-ruten mellem London og Seattle lukker 8. januar – den flyves i partnerskab med Skyteam-medlemmet KLM. Passagererne flyves i stedet via Amsterdam eller Minneapolis – eller får pengene retur.



Med Northwests lukning er mindst 16 ruter fjernet mellem Europa og USA i dette efterår. Nedskæringerne svarer til ca. 10 % af kapaciteten mellem Europa og Nordamerika, har Travelbroker.dk tidligere oplyst.



Mange af de ruter, selskaberne lukker i dette efterår, er samtidig også selskabernes nyeste. Hovedparten er åbnet i 2006-2007.



Listen ser sådan ud:



Aer Lingus lukkede 1. november Dublin – Los Angeles.



Air Canada stoppede 26. oktober fra Toronto til hhv. Madrid og Rom.



American Airlines stoppede i september mellem London Stansted og New York JFK.



Austrian Airlines droppede 25. oktober sin rute mellem Wien – Chicago.



Continental fjernede 3. september ruten mellem Köln og New York Newark.



Delta lukkede 30. august mellem London Gatwick og New York JFK, 2. oktober stoppede Bukarest og JFK og 4. oktober indstillede man mellem Wien og Atlanta.



Northwest stoppede 2. oktober mellem Amsterdam og Hartford i Connecticut, fra Düsseldorf til Detroit samt mellem Paris og Minneapolis.



United indstillede 25. oktober betjeningen fra London Heathrow til Denver samt Frankfurt – Los Angeles.

Skrevet af