Smånotitser

Datoen for det budgetfastlæggende medlemsmøde i Danmarks Rejsebureauforening er nu fastlagt til at blive afholdt onsdag, den 25. oktober 2006 på Hotel Richmond, Vester Farimagsgade 33, 1606 København fra kl. 14 -DRF’s generalforsamling i 2007 finder sted den 20. marts i København.





CPH får sommersite

Københavns Lufthavn har introduceret et nyt sommersite til gavn for passagerer hen over sommeren. Man kommer til sitet via et banner på forsiden www.cph.dk. Det er muligt her at se, hvor travlt, der eksempelvis er i lufthavnen på det tidspunkt, man skal rejse.





Problemer med udenlandske kreditkort

Problemet med svindel med udenlandske kreditkort ved bestilling af flybilletter florerer fortsat. DRF modtager selv dagligt flere af sådanne henvendelser.

DRF gør over sin medlemmer opmærksom på, at de skal være yderst varsomme, når de får en bestilling via e-mail fra en udenlandsk kunde, der efterfølgende vælger at betale med et udenlandsk kreditkort, uden at den pågældende person fysisk har været til stede hos rejsebureauet.

” Dels benyttes ofte falske kreditkort, eller den pågældende person kan gøre indsigelser overfor det kortudstedende institut, og dermed nægte at have foretaget den pågældende bestilling. Det er så op til betalingsmodtageren at dokumentere, at det rent faktisk er den pågældende person, der har bestilt og betalt – en bevisbyrde, der kan være svær at løfte, hvis kunden befinder sig i Uganda og alene har rettet henvendelse til rejsebureauet via telefon eller e-mail, fortæller DRF i deres nyhedsbrev.





Sri Lanka siger stop for smøger

DRF har modtaget underretning om, at at regeringen i Sri Lanka har fjernet indrejsendes ret til at indføre cigaretter til Sri Lanka. Indrejsende har nu alene ret til at indføre 1 (en) åben pakke cigaretter. Alle yderligere cigaretter vil blive konfiskeret af myndighederne, og den indrejsende vil få en bøde på ca. kr. 300 pr. karton.










Skrevet af