Tyrkiet satser stort på flere turister

Da den store tyske rejse-arrangør, TUI, i weekenden oplyste, at rejserne til Tyrkiet for den indeværende sæson er gået tilbage med hele 30 procent, og dermed var det rejsemål, der tegnede sig for den markant største tilbagegang, gibbede det i værterne for pressemødet, skriver Dagens Industri.

Det fandt nemlig sted i det tyrkiske feriemål, Antalya. TUI kunne oplyse, at den generelle tilbagegang var på i alt 1,7 procent, men at Tyrkiet altså som enkelt-mål kom på den negative førsteplads, fulgt af Tunesien og Ægypten med hver over 20 procent.

Ikke desto mindre bygges der hoteller i stor stil i Tyrkiet, hvor ministeriet for turisme og kultur sørger for at tildele nuværende og kommende hotel-ejere attraktive byggegrunde på særdeles favorable vilkår.

Skrevet af