Sterlings islandske direktør, Almar Örn Hilmarsson, ser købet af Maersk Air som endnu et skridt i bestræbelserne på at blive store nok til at overleve på sigt.
”Jeg forventer, at der i løbet af ganske få år vil være fem eller seks store aktører tilbage i det europæiske lavprissement. De små lavprisselskaber vil ikke være i stand til at klare sig på sigt” vurderer han.
På pressemødet i formiddags blev Hilmarsson direkte spurgt, om Cimber Air kunne være et nyt opkøbsmål for de vokseivrige islændinge, og svaret var rammende:
”What is that – I don’t even know that company” lød svare, som dog hurtigt blev efterfulgt af et ”no comments”. Sterling er, efter overtagelsen af Maersk Air, europas fjerde største lavprisselskab. På førstepladsen ligger Ryanair, efterfulgt af EasyJet og tyske Air Berlin på tredjeplads.
Tagget med: Air Berlin Cimber easyJet Ryanair