Den endelige godkendelse af udvidelsen af Roskilde Lufthavn trækker ud hos myndighederne. Det er allerede uvist, om godkendelserne hos Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet vil ske i indeværende kalenderår, skriver Erhvervsbladet.
Det er Københavns Lufthavne, der ejer Roskilde Lufthavn, som har ansøgt myndighederne om tilladelse til at udvide antallet af årlige starter og landinger fra 2.500 til 25.000 fly over ti ton. Med en udvidelse ville lufthavnen kunne blive attraktiv for de mange lavprisselskaber som udbyder charterferier.
Efter nedlæggelsen af HUR og Roskilde Amt i forbindelse med kommunalreformen er klagesagerne over deres afgørelser havnet i henholdsvis Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, som har overtaget myndighedsansvaret.
– Det er umuligt at sige hvor lang tid, der går før vi kan give en endelig godkendelse, siger konstitueret nævnsformand Gorm Møller, Miljøklagenævnet.
I Naturklagenævnet har specialkonsulent Jytte Petersen modtaget 16 klager over HURs godkendte regionsplantillæg. Hun vurderer, at det vil tage væsentligt længere tid end de seks til otte måneder, som er Naturklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
I forbindelse med kommunalreformen, hvor amterne er nedlagt er myndighedsansvaret på miljøområdet overflyttet til staten, og miljøgodkendelser er flyttet fra amt til kommune. Det medfører nogle startproblemer i sagsbehandlingen.
– og den indholdsmæssige del af godkendelse. Det vil sige de miljømæssige vilkår som Roskilde Lufthavn skal agere under efter en eventuel godkendelse.

STANDBY.DK Nyt om rejser

