Bella Center lufter atter hotelplaner





Torsdag sagde Bella Center adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen, til Take Off, at Bellas bestyrelse formentlig godkender planerne inden for en måned eller to og at arbejdet så kan begynde til efteråret.

”Dermed kan vi bygge det offentliggjorte hotel med to tårne med 815 værelser – og skabe ca. 400 nye arbejdspladser,” siger Arne Bang Mikkelsen.



Bella Center havde håbet, at det 4-stjernede hotel stod klar til det store FN klima-topmøde i Bella Center i september næste år.



Også i Ørestaden, og tæt på Bella Center, åbner den danske lavpriskæde Cab Inn næste år sit 8. og største hotel med 710 værelser. Også det kommende 4-stjernede Crowne Plaza med 365 værelser skyder op i Ørestaden, og når at åbne inden topmødet.



”Indtil videre er det planen, at Bella Center bliver operatør af hotellet – en tredjedel af gæsterne skaffer vi, resten kommer fx fra lufthavnen. Det er jo ikke noget lille projekt med 46.000 etagemeter og to gange 23 etage,” siger Arne Bang Mikkelsen.



HB


Skrevet af