Best Western får nyt hotel – First sælger et

Mercur Hotel (foto) i København med 109 værelser, ejet af norske Norlandia som ligeledes ejer Best Western Richmond Hotel, er nyt medlem af Best Western. Dermed har kæden nu 26 danske medlemshoteller.



Hotel Mercur er et af de seks københavnske hoteller, der indtil 2006 var drevet af franske Accor-hotels. Accor trak sig ud af det danske marked efter massive underskud. Derefter blev kædens seks københavnske hoteller – Plaza, Richmond, Mercure, Star, Triton og Crown – overtaget af andre.



Den hyggelige danske hotelkæde Guldsmeden blev fx ny ejer af Triton og omdannede det til det meget roste 4-stjernede Hotel Guldsmeden Axel.



Også fra hotelverden oplyses det, at First Hotels har sat sydsjællandske Mogenstrup Kro til salg for 49,5 mio. kr. Kroen har de sidste to år ligget øde hen.



First Hotels har hidtil fastholdt, at Mogenstrup Kro skulle have en omfattende renovering. Men nu er kroen til salg, skriver avisen Sjællandske.

Skrevet af