Langruter giver millionomsætning

Alitalia vil fra juni fem gange om ugen flyve mellem Rom og Los Angeles med en Boeing 777 – med 42 pladser på business class og 249 på turistklasse.



Los Angeles’ borgmester, Antonio Villaraigosa, glæder sig over, at Alitalia genåbner ruten og siger, at det er et eksempel på, at oversøiske flyselskaber vælger Los Angeles som deres lufthavn i det vestlige USA.



”Alitalia er sjette oversøiske flyselskab som siden oktober i fjor har bekendtgjort, at det vil åbne eller udvide sin betjening af Los Angeles – som siden 11. september 2001 har tabt markedsandele som førende lufthavn på USA’s vestkyst,” siger borgmesteren.



Udover Alitalia har Air France meddelt, at selskabet fra marts vil flyve dagligt fra London Heathrow – hvilket er muligt pga. Open Skies-aftale mellem EU og USA.



United Airlines øgede sidste efterår med ekstra daglig flyvning fra Los Angeles til Frankfurt – ligesom selskabet i oktober fik ekstra daglig flyvning mellem Los Angeles og Hong Kong.

Og British Airways får fra april endnu en daglig flyvning fra Los Angeles til London.



Ifølge undersøgelse fra Los Angeles Economic Development Corporation giver daglig oversøisk flyvning på årsbasis 623 millioner dollars i økonomisk udbytte og sikrer over 3.000 jobs i det sydlige Californien.



Apropos Alitalia, så stopper selskabet fra sommerprogrammet sine flyvninger på bl.a. København.

Skrevet af