100 mio. biler over Øresundsbron

Foto: Stig-Åke Jønsson, Øresundsbron.

TURISME: Over 100 millioner køretøjer har nu taget turen over Øresundsbron. Fredag passerede nummer 100 million, få uger før den faste forbindelses 17-års jubilæum den 1. juli.

Hvor de første 50 mio. ture over broen blev rundet ti år efter Øresundsbron åbnede, er de næste 50 millioner ture opnået på kun syv år.

Sidste år blev der sat flere rekorder for vejtrafikken med bl.a. 20.283 køretøjer i gennemsnit per dag og 7,2 mio. totalt i årets løb.

Det sker to uger før den lange forbindelse mellem Danmark og Sverige kan fejre 17 års fødselsdag.

”De 100 mio. køretøjer er en vigtig milepæl, ikke kun for Øresundsbroen, men for hele regionen,” siger Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør ved Øresundsbro Konsortiet.