Tre jyske hoteller blev Danmarks mest kendte konferencecentre

Tre jyske konferencecentre – Trinity Hotel og Konferencecenter, Hindsgavl Slot og Radisson SAS Koldingfjord – er landets kendteste indenfor deres område.



Det viser i hvert fald en netop offentliggjort liste fra Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, som bl.a. laver en årlig analyse af det danske kursusmarked, herunder en markedsanalyse og kendskabs- og imageanalyse af konferencesteder.



“Det er imponerende, at de tre første pladser i den private sektor på listen indtages af hoteller fra Trekantsområdet,” siger Peter Brinks, adm. direktør på Hindsgavl. “Vores placering skyldes helt klart fokusering og allokering af ressourcer til vores primære forretningsområde: møder, kurser

og konferencer.”




“Omdømmet er så vigtigt, fordi det udover undervisningsfaciliteter og de

tekniske faciliteter, er et afgørende kriterium for valg af konferencested. Vores gode omdømme skyldes dels en personlig stil og at vi bygger personlige relationer til vore kunder – dels at vi har en klar definition af vores primære

forretningsområde,” siger Peter Brinks.



De tre konferencecentre med ”Bedste omdømme indenfor den offentlige sektor” blev ifølge analysen: Trinity Hotel og Konferencecenter, Nyborg Strand og Munkebjerg Hotel.



De tre med det bedste omdømme blandt møde-, kursus- og konferencedeltagere indenfor den private sektor blev de tre allerede nævnte, Trinity Hotel og Konferencecenter, Hindsgavl Slot og Radisson SAS Koldingfjord.

Skrevet af