Danske turister på vej tilbage til Israel

Flere og flere danskere sætter kursen mod Israel trods terrortrusler. Indtil nu har godt 10.000 besøgt det spændende men urolige land i år, og det er i al beskedenhed en fremgang på 33 procent i forhold til året før. Men, dog fortsat væsentligt mindre end før uroligheder og terroraktioner, da der i et rekordår var 35.000 danskere, som satte rejste til det Det Hellige Land.



“Der er fremgang fra hele verden, og vi når nok op på to millioner besøgende i år. Det er 26 procent fremgang,” sagde chefen for Nordeuropa region, Oren Drori, i går aftes ved et møde hos den danske Israel- ambassadør i Hellerup.



Fra flere sider blev det mere end antydet, at der igen til sommer bliver en direkte rute fra København til Tel Aviv med et israelsk flyselskab, foreløbig beregnet med 15 afgange.

Indtil videre har SAS ikke planer om at genoprette rutetrafikken mellem de to lande, som selskabet ellers har rettigheder til.



Ifølge Oren Drori går Kuoni/Apollos salg til charterruten til Eilat over forventning til vinter.


Skrevet af