Svensk nej til fusion af CPH og Sturup

Den svenske regering skal ikke have klinket noget med Københavns Lufthavn. Det siger Sveriges infrastrukturminister Ulrica Messing som reaktion fra udspillet fra CPH’s direktør, Niels Boserup. Han foreslog for nylig nærmest en fusion mellem CPH og lufthavnen Malmø Sturup.



Ulrica Messing ser positivt på samarbejdet mellem Sturup og Kastrup, men hun vil ikke gøre Sturup til et aktieselskab.




”Vores udgangspunkt er, at alle 19 statslige lufthavne i Sverige udgør ét system og ejes af staten. Vi vil gerne dele Luftfartsverket op i en ren myndighedsdel og en forretningsdrivende virksomhed. Lufthavnene får mulighed for at operere på forretningsmæssige vilkår. Hverken Øresundsregionens udvikling eller det samarbejde, Niels Boserup omtaler, påvirkes af, at Sturup ejes af staten,” siger Ulrica Messing.



I øvrigt steg biltrafikken over Øresundsbroen 12% i første kvartal af 2003 sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af pendlere er steget 32% i januar sammenlignet med januar 2002.

Skrevet af