Konkurrence om flyselskabernes bagagehåndtering

Maersk Air, som benytter SAS’ selskab for bagagehåndtering, SGS Grund Service, overvejer at anvende andre leverandører og dermed er 100 SAS-ansattes job i bagagehåndteringen i fare.
”Vi forventer at modtage et tilbud fra de forskellige leverandører i lufthavnen og tror, at det er muligt at få nogle bedre priser, således at vi kan give vores kunder billigere billetter,” siger informationschef hos Maersk Air, Per Brinch. De to konkurrenter til bagagehåndterings-opgaven er Servisair og Novia. Mens Marsk Airs kontrakt med SGS Grund Service udløber til foråret, så er Sterling ved at genforhandle sin kontrakt med selskabet pga. samarbejdet med Nowegian. ”Norwegian bruger ikke SAS i Norge, så derfor åbner vi op for at andre kan tage over,”siger Sterlings salgsdirektør, Stefan Vilner.
Salgsdirektør i SGS Grund Service, Morten Kongstad, bekræfter at et tab af kontrakten vil betyde fyringer. Maersk Airs udbudsrunde forventes at blive afgjort i løbet af få uger.
Det forlyder fra branchen, at der er en priskrig i gang på bagagehåndteringen. Således har Novia på det seneste vundet håndteringen af Air France KLM fra Servisair. Flyselskaberne, som er presset af priskrigen i luften, er tvunget til at vælge de billigste løsninger hos underleverandørerne.
(Børsen, 24/1)

Skrevet af

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.