Sagen forholder sig kort fortalt således, at staten allerede har privatiseret Københavns Lufthavne A/S . Selskabet er solgt over den danske børs, idet staten dog stadig har en aktiepost, der fortsat sikrer statslige interesser.
Det handler ikke om, at jeg bevidstløst forsvare statsligt ejerskab. Men ikke mindst til Kastrup Lufthavn knytter så vigtige samfundsmæssige interesser, at vilkår og omstændigheder ikke bør kunne ændres uden statslig accept.
Kastrup Lufthavn har en helt afgørende nøgleposition i den danske infrastruktur. En lufthavn er ikke blot en vare eller en institution, som kan erstattes med et alternativ, hvis et fravær af statslig interessevaretagelse medfører en eller anden form for uheldig udvikling. Man kan ikke bare bygge en ny lufthavn ved siden af.
VK-regeringen – og i denne sag er vi bakket op af et stort flertal i Folketinget – har intet ønske om, at staten ejer eller involverer sig i virksomheder, hvor statsligt medejerskab ikke tjener noget formål.
Omvendt vil jeg som finansminister heller ikke svække statslig medindflydelse og interessevaretagelse, når vitale samfundsmæssige anliggende er på spil.
Thor Pedersen
Finansminister (V)
Resultatet af quick poll afstemningen i denne uge her på siden om spørgsmål, hvor vi spurgte om staten skal sælge sine 38 procent af aktierne i Københavns Lufthavne, svarede 68 procent nej, mens 32 procent svarede ja. I alt stemte 609 personer.

STANDBY.DK Nyt om rejser

