Konference skal klarlægge fremtidens online strategi


Den 13. og 14. September afholder EyeforTravel sin årlige markering conference på Marriott Hotel i Berlin under overskriften Sales and Marketing in Europe Travel 2005.
Årets konference har specielt fokus på en række områder, blandet måling af Return of Investment (ROI) for online virksomheder. På konferencen vil en række præsentationer og paneldebatter søge at afdække holdningen til bl.a. dette spørgsmål hos en række fremtrædende topchefer, som også vil diskutere bl.a. mulighederne for markedsføring via søgemaskiner.

Konferencen starter med en præsentation fra topchefen i flyselskabet GermanWings. Derefter følger den regionale Vice President med ansvar for branding af Marriott navnet, Frank Zehle, der taler om samspil mellem offline og online markedsføring. Zehle vil i sit indlæg særligt koncentrere sig om, hvordan man bevarer en mærkevares identitet og kendte værdier i markedsføringen. De to hovedtalere får følgeskab af topchefen for Travelocity i Tyskland, som vil dele sine meninger om fremtiden for det europæiske rejsemarked i lyset af den seneste tids mange fusioner og opkøb i branchen.

Sammensætningen af det rigtige marketing mix, optimering af søgemaskiner, pay-per-click, online brand beskyttelse, meta-søgning, CRM og email marketing er alle emner, der er på programmet på konferencen. En af sessionerne byder på Tim Francom, europæisk chef for rejsedelen hos Yahoo!/Kelkoo, som mødes med en repræsentant fra Expedia for at diskutere fremtiden for meta-søgning. Der er også programsat en session med direkte demonstration af online produktmarkedsføring uden at udvande et kendt brand, og en tredje session sætter fokus på, hvordan man opnår yderligere CRM-oplysninger fra kunderne.

“Medvirken i konferencen vil give deltagerne mulighed for at drage nytte af de fremtidsvisioner, førende salgs- og marketing personligheder fremlægger” forklarer Helen Raff, Event Director hos arrangøren, Eyefortravel. Hun tilføjer, at programsætningen af emneorienterede, interaktive diskussioner mellem konferencedeltagerne og de inviterede panelgæster skal give deltagerne yderligere ressourcer til at iværksætte nye online strategier i rejsebureauernes organisation.

Det fulde program for konferencen og oversigten over talerne kan findes på adressen
http://www.eyefortravel.com/smeurope2005/7  

Skrevet af