Billund checker ind via internettet

Første flyselskab med den nye mulighed for hjemme check-in var KLM. I denne måned følger Sun-Air, Cimber Air og Ryanair, oplyser lufthavnen.

Ryanair åbner i denne måned tre ruter fra Billund – net-check-in kan dog kun bruges hos Ryanair af passagererne med håndbagage.



Ved check-in hjemmefra udskriver passageren et boardingkort på sin printer. Det har information om rejsen og en stregkode, der scannes ved security i Billund Lufthavn. Dermed sikres, at printet kun anvendes én gang.



Søndag indsatte KLM et større fly, Boeing 737, på Billund og Amsterdam, dets fjerde frekvens på hverdage.



Og onsdag i denne uge åbnede Ryanair sin første rute fra Billund – til Pisa fire gange om ugen.

På mandag får Sun-Air en meget tidlig morgenafgang mandag til torsdag fra Billund til Paris de Gaulle. Selskabet flyver i forvejen en aftenafgang i begge retninger seks gange om ugen.



Tirsdag i næste uge starter Ryanairs anden Billund-rute; til Hahn-lufthavnen, 100 km. fra Frankfurt, tre gange om ugen. Og 22. november kommer Ryanairs tredje Billund-rute, til Madrid fire gange om ugen.

Skrevet af