Turisthjemmeside i Århus sætter rekord

Stadig flere benytter nettet til informationssøgning, planlægning og booking af ferier og forretningsrejser. Den udvikling kan VisitAarhus bekræfte.



Den officielle turismehjemmeside – visitaarhus.com – bruges mere og mere, og juli var rekordmåned med 41.706 unikke besøgende (svarende til ca. 114.000 besøg). Det er en stigning på 18 % i forhold til juli sidste år, oplyser VisitAarhus.



Forklaringen på den store interesse for hjemmesiden i juli er – udover at det er sommerferiehøjsæson – at VisitAarhus i begyndelsen af juli sammen med en række partnere sendte første ”bølge” af TV-spots for Århus på nationalt TV2 i Danmark. Anden ”bølge” følger i slutningen af denne måned.

Skrevet af