SAS turde ikke bringe interview med Khader

”Khader for farlig for SAS,” lyder overskriften hos epn.dk, der bringer historien om, at SAS’ magasin på flyene, Scanorama, har pillet interview med Naser Khader ud af sit kommende nummer.

I flere måneder har Scanorama arbejdet med et planlagt forsideinterview med Naser Khader, som tager udgangspunkt i hans kamp mod islamister og de omkostninger, kampen har haft.



Men Scanoramas ansvarshavendes redaktionschef, Sandra Carpenter, har i ellevte time pille interviewet med Naser Khader ud af bladet, erfarer epn.dk og skriver, at Scanorama internt begrunder beslutningen med “sikkerhedsmæssige årsager”.

Sandra Carpenter ønsker ikke at forklare, hvilken sikkerhedsmæssig risiko det ville være for SAS, hvis Scanorama bragte interviewet.



“De fulgte mig i flere dage og henvendte sig efter valget for at få opdateret artiklen,” siger Naser Khader og tilføjer:

“Hvis det er rigtigt, at det er sket af sikkerhedsmæssige årsager, er det jo det samme som at give efter for trusler eller mulige trusler, og det er et knæfald for islamisterne.”

Naser Khader undrer sig over, at han ikke har fået en officiel forklaring fra Scanoramas redaktionsledelse. “Ingen har orienteret mig om beslutningen,” siger han.



Hos SAS’ koncernledelse i Sverige forsikrer talsmand Bertil Ternert, at hverken SAS-ledelsen eller SAS’ sikkerhedsafdelingen har været involveret i eller orienteret om Scanoramas beslutning.

Skrevet af