Grønlands Landsstyre har udpeget direktør for Nuuk Tourism, Flemming Nicolaisen, til ny formand for Grønlands Turistråd. Han afløser Bjarne Eklund, som blev næstformand.
Der var i øvrigt genvalg til alle bestyrelsesmedlemmer i Grønlands Turistråds bestyrelse ved den ordinære generalforsamling forleden. Her udnævnte Landsstyret også et nyt bestyrelsesmedlem, nemlig Mike Nicolaisen fra Hotel Ammassalik, som dermed repræsenterer hotel- og turistbranchen i Østgrønland.
Grønlands Turistråd kom ud af regnskabsåret 2003 med et negativt årsresultat på 220.000 kr. Landsstyret udtrykte tilfredshed med GT’s indsats og resultat.

STANDBY.DK Nyt om rejser

