Stadig flere grønne hotelværelser

Bestræbelserne på at få Danmark til at fremstå som et grønt og miljøvenligt land ses også i hotelbranchen.



Godt fem måneder før FN’s store klimakonference, COP15 i december, i København har en lang række hoteller i Storkøbenhavn investeret i miljø- og klimarigtige løsninger, skriver Jyllands-Posten.



Sammen med Københavns Kommune, Horesta, WoCo og VisitDenmark har Udenrigsministeriet siden i fjor arbejdet for at få flere miljøcertificerede hotelværelser i hovedstaden.



På halvandet år er antallet af ”grønne værelser” i Storkøbenhavn steget fra ca. 1.800 til 5.800. Udenrigsministeriet forventer, at tallet vil blive endnu højere de kommende måneder forud for.





COP15 bliver med 12-15.000 deltagere den største officielle kongres nogensinde i Danmark. COP-mødet involverer 121 hoteller i Storkøbenhavn og Sydsverige – der skal bruges ca. 10.000 hotelværelser om dagen.



Og turismens internationale miljømærke – Den Grønne Nøgle – melder om stigende interessen for at blive certificeret. Mens 27 københavnske hoteller var i ordningen sidste år, havde tallet i april i år nået 48. For at få Den Grønne Nøgle skal hotellerne lever op til 70 strenge miljøkrav.


Skrevet af